Skip to main content

Praktikant til Serviceafdelingen

ID de l'offre REF50418I Date de publication 03/12/2026 Location Danemark Category Opérations / Exploitation & Maintenance

Praktikant til Serviceafdelingen

Firmabeskrivelse

Vi er Veolia i Danmark, og vi er vandteknologieksperter i verdens største miljøvirksomhed. Vand er ét af Veolias tre kerneforretningsområder sammen med energi og affald. Vi udvikler og implementerer banebrydende teknologier og tekniske løsninger, der bidrager til den grønne omstilling.

Stillingsbeskrivelse

Hos Veolia søger vi en maskinmesterstuderende til den obligatoriske 9 måneders værkstedspraktik.

Du bliver en del af vores spildevandsserviceafdeling og kommer til at arbejde ude på renseanlæg og industrianlæg på Sjælland sammen med erfarne montører.. Praktikken er praktisk orienteret – du deltager aktivt i service, montage og fejlfinding på tekniske installationer.

Du lærer, hvordan anlæg fungerer i drift, og hvordan fejl identificeres og løses i praksis.

I løbet af praktikperioden vil du blandt andet arbejde med:

  • Service, montage og fejlfinding på pumper, risteanlæg, omrørere og beluftningssystemer
  • Mekaniske komponenter i procesanlæg
  • El-tekniske opgaver sammen med vores el-afdeling (komponenter og simple styringer)
  • Planlægning og udførelse af serviceopgaver
  • Arbejdsgange i en teknisk serviceorganisation

Hos os lærer du ikke kun driftsovervågning – du lærer hvorfor anlæg virker eller ikke virker.
Du får også:

  • Bred erfaring indenfor mekanik, el og proces
  • Mange forskellige anlægstyper (forsyning og industri)
  • Tæt sparring med erfarne teknikere
  • Reelt ansvar i opgaverne

Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du:

  • Er maskinmesterstuderende og skal i 9 måneders værkstedspraktik som en del af din uddannelse
  • Har interesse for mekanik, procesanlæg, service og teknisk fejlfinding
  • Har lyst til at arbejde hands-on og lære gennem praktisk erfaring
  • Er nysgerrig, engageret og tager ansvar for din egen læring
  • Trives med en udekørende hverdag og ikke kun sidde ved et skrivebord
  • Har kørekort B (en fordel, men ikke et krav)

Yderligere oplysninger

Teamet

Du bliver en del af et team af erfarne montører, teknikere og ingeniører, som arbejder med service og vedligehold af spildevandsanlæg i hele regionen.


Du kommer til at følge de samme kollegaer i hverdagen og lære gennem samarbejde og praktisk arbejde. Vi sørger for, at du ikke står alene med opgaverne – der er altid nogen at spørge, og vi prioriterer at forklare, hvorfor tingene gøres, som de gør.


Du får tilknyttet en fast kontaktperson, som hjælper dig godt i gang og følger din udvikling gennem praktikperioden. Undervejs får du mulighed for at arbejde med både mekaniske og el-tekniske opgaver og få indblik i, hvordan vores serviceopgaver planlægges og udføres i praksis.

Vores mål er, at du efter praktikforløbet har fået reel erfaring og føler dig mere sikker i rollen som kommende maskinmester.

Ansøgning og kontakt

Send dit motiverede CV senest den 7. april 2026 - vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salam Al-Saudi på +45 6023 8553.

Om Veolia

Vores mission er at skabe innovative løsninger, der driver den grønne omstilling og sikrer rent vand til fremtidige generationer. Dit arbejde kan fx være at designe renseanlæg, fjerne miljøfremmede stoffer fra spildevand, udvikle membranteknologi til drikkevand, eller implementere løsninger, der klimasikrer vores byer mod oversvømmelser. Du kan også være med til at rådgive kommuner om jordforurening eller optimere procesvand for pharma- og fødevareindustrien.

Vi skaber resultater gennem forskellighed. Hos os arbejder ingeniører, teknikere, montører og specialister fra mere end 20 nationer sammen om at udvikle morgendagens vandteknologi. Vil du være med?

As an inclusive company, Veolia is committed to diversity and gives equal consideration to all applications, without discrimination.