Skip to main content

Teknisk konsulent - Aftersales

Job ID REF43072W Date posted 05/20/2025 Location Denmark Category Sales

Teknisk konsulent - Aftersales

Stillingsbeskrivelse

I vores Serviceafdeling (øst) for spildevandsanlæg søger vi en teknisk konsulent, der brænder for at kombinere teknisk indsigt med stærke salgskompetencer. Dit primære fokus bliver at identificere og realisere salgs- og udviklingsmuligheder inden for service og renoveringer hos både offentlige og private erhvervskunder.

Du får en central rolle i at:

  • udarbejde tilbud og tekniske løsninger i tæt samarbejde med kunder, montører og vores projektleder
  • drive salgsprocessen fra behovsafdækning til forhandling og afslutning
  • være teknisk sparringspartner for kunder og kolleger – og sikre, at løsningerne er værdiskabende og bæredygtige
  • koordinere og følge op på igangværende sager og sikre høj kvalitet i leverancerne
  • understøtte montørerne i felten med salgsunderstøttende materiale og faglig sparring.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores projektleder i øst. Samtidig får du god opbakning fra resten af serviceorganisationen og fra Krügers specialister. Du vil opleve en hverdag, hvor du både arbejder selvstændigt og som en del af et stærkt team, og hvor din tekniske viden og dit kundeoverblik gør en konkret forskel – for både vandmiljø og kunderelationer.

Kvalifikationer

Du har flere års erfaring fra lignende stilling og du synes at salg og god kundeservice er motiverende. Din baggrund kunne være tekniker, vvs overmontør, maskinmester eller lign.

Det vil være en fordel, hvis du har:

  • erfaring med teknisk salg, tilbudsgivning og kunderådgivning, ideelt inden for spildevandsanlæg
  • teknisk baggrund som f.eks. Maskinmester eller tilsvarende
  • kendskab til arbejdsmiljøledelse og sikkerhedsstandarder
  • struktureret og selvstændig med stort personligt drive
  • kørekort kategori B (alm. bil) er et krav
  • bosat på Sjælland.

Yderligere oplysninger

Teamet
Du bliver en del af Krügers serviceorganisation Aquacare, hvor vi er ca. 130 kollegaer – heraf ca. 80 udekørende teknikere og 50 administrative og tekniske medarbejdere. Vores opgave er at sikre en stabil drift, høj service og bæredygtige løsninger inden for vand- og spildevandsbehandling i hele landet.

Du får din daglige base på vores lokation i Roskilde, hvor du vil arbejde tæt sammen med både montører, projektingeniører og andre specialister i serviceafdelingen. Du bliver en del af et velfungerende og uformelt team med stærkt kollegialt fællesskab og høj faglighed. Samtidig får du god opbakning fra den øvrige organisation – både lokalt og på tværs af landet.

Hos os får du:

  • en selvstændig rolle med stor kontaktflade til både kunder og kolleger
  • gode og tidssvarende ansættelsesvilkår i en international koncern
  • en arbejdsplads med fokus på trivsel, udvikling og fleksibilitet
  • mulighed for at deltage i sociale arrangementer som grill, klatring, surfture, fredagsbarer og fester arrangeret af vores aktive personaleforening.

Ansøgning og kontakt
Send dit CV og ansøgning i et samlet dokument senest d. 15. juni 2025. Vi afholder løbende ansættelsessamtaler. For yderligere informationer om jobbet, kontakt Direktør, Jan Garst på telefon 43263449.

Læs mere om os på kruger.dk

Om Krüger
Krüger er en international miljøvirksomhed med speciale i vandbehandling. Vi arbejder som rådgiver, entreprenør og leverandør af udstyr, løsninger og service inden for procesvand, drikkevand, spildevand, klimasikring og jordforurening. Vi er førende, når det kommer til at udvikle og implementere banebrydende teknologier og løsninger, der reducerer de miljømæssige påvirkninger. I Danmark beskæftiger vi ca. 460 dygtige medarbejdere, og på verdensplan har vi 220.000 kollegaer i Veolia koncernen. Hver dag går vi på arbejde med det formål at bidrage til den grønne omstilling og skabe en bedre fremtid for nutiden og fremtidige generationer. Vil du være med?

As an inclusive company, Veolia is committed to diversity and gives equal consideration to all applications, without discrimination.